Ærkeenglen Zophia

Om ærkeengle d. 4 juni 2017

v/ Marianne Elisabeth Pedersen

Hendes kærlighed forekommer meget omsorgsfuld og moderlig for jordens cyklus og menneskers udvikling ud af frygtens skær.

    Hun er stor og mægtig og indeholder den fuldkomne feminine handlekraft, som hun har ønsket at beholde, da hun steg ned på jorden og går mellem menneskene.

Ærkeenglen Zophia er en dronningens engel i store gevandt lignende bordeaux farvede energier med guldkantede folder, der bøjer ned over hendes høje og graciøse fremtoning. Hun har den smukkeste ametyst i panden, som et udtryk for hendes skarpe syn, når hun iagttager og betragter menneskers væsen og deres væremåder i hvert enkelt liv.

Ærkeenglen Zophia har en krone af lys med høje tentakler, der lyser og stråler som antenner op mod himlen og forbinder hende til selve det Guddommelige kraftcenters stærkeste lys, som en beskyttelse og fast holden til selve lysets ophav, da hun går på jorden mellem alt liv og bestråler og oplever og ser menneskers liv og deres livsvurderinger både på godt og ondt.

Ærkeenglen Zophia bevæger sig der, hvor det onde opstår og hvor håbets åndedræt svækkes og hvor selv glædens engle har svært ved at holde lyset. Hun ser med sit stærke kraftfulde rubinfarvede øje lige igennem dommen, de dømmende og de destruktive kræfters svagheder og skaber den klarhed i mørkets fordømmelser, der skal til for at lyset bryder igennem, der hvor kun de stærkeste bevarer lyset, således at alle kan nå forsoningens velsignede lys, der befrier fra ondskabens lænker.

Ærkeenglen Zophia skaber stjerner på den sorte nattehimmel og hun er den største, som Ærkeenglen Michael og griber der, hvor håbets-engle mister deres kraft og føler svagheden overtage. Ærkeenglen Zophia samler op, der hvor den mørkeblå farve beroliger og hvor selve skaberens svar bærer dig igennem. Det er det sted, hvor bønnerne er som en stille vind, der forsvinder uhørt bort i intetheden og der vor tanken runger hjerteskærende uden svar.

Ærkeenglen Zophia kan du bede om hjælp hos, når mørkets og menneskekulden er uden svar, hvor intet er til at forstå. Hun vil hente den reneste kraft ned til dig og lægge en smuk stjerne i dit hjerte, for at forbinde dig og befri dig fra fortabelsens vej, således at du på den blindes rejse føler det sete og således, at du i den døves dans, oplever balancepunktet, hvor kun Guds stemme kan høres af de udvalgte.

Ærkeenglen Zophia er Guds stemme, der hvor selve afgrunden er skyllet bort og hvor straffen er selve livet. Her bøjer hun sig ned og smiler med et diamantlysende klart smil til dine øjne, at du skal se klart i mørket og forvandle dit mismod og dine uendelige fordømmelser, til de smukkeste tanker i en frihedens og skønhedens have af guds eksistens, paradiset have i din livets have.

Ærkeenglen Zophia er meget stor og fylder meget, med en tyngde, der holder hende nede på jorden. Hendes styrke og kraft er meget stor, feminin og kvindelig og hun står side ved side med Ærkeenglen Michael, da hun er hans feminine del i helhed med hans maskuline styrke. Hendes feminine kraft er så stærk og så overbevisende med en udadvendt handlende kvindelig udstråling, der supplerer Ærkeenglen Michaels maskuline iagttagelse af menneskeheden, mens han venter på muligheder for at handle, gribe ind og aflede, de steder hvor det ikke længere er guds lysende hensigt. Ærkeenglen Zophia har den samme styrke med samme mål som Ærkeenglen Michael, kun det, at hendes styrke er den tilsvarende feminine overtagelse af alt, der ødelægger menneskeverdenen.

Ærkeenglen Zophia vandrer i lysets skygger, for at bryde lysets stråler gennem skyggen og derved varme mørkets begyndelse, som altid starter ved lysets lange skygger. Hun vandrer sammen med os i menneskernes egne skygger, for at de ikke af uvidende nysgerrighed lader sig tro, at skyggerne findes, da det gør de ikke, men vi ser dem og lader os tro, at de er levende, men det er de ikke, det er lysets bevægelse, der skaber bevægende skygger, for i sig selv findes de ikke. Derfor kan vi hver nat se, at skyggerne er væk og når lyset står op, dannes skyggerne igen, for at danse som et resultat af dagens dans. Men de uvidende lader sig lokke til at inddrage dem, som en del af den levende verden og her går det galt.

Ærkeenglen Zophia vil stå, så kraftfuld som den stærkeste, den dag kampen er mellem lyset og mørket og hun bringer os igennem med sin fulde lysåbenbaring, som blænder hver eneste, der er tynget, af deres egne skygger, fra dette eller alle andre liv. Hun vil redde vores verden fra alt blændværk og alt, der ikke står i lysets vækst og gå sejrende igennem, med en guds krone, der er så stor på hendes smukke lysende ansigt og hoved, Kronen er så mægtig stor, at det for langt de fleste er umuligt, at forstå hende styrke til at bære den, og med Guds krone på sit smukke gyldne hoved, går hun forrest ind i lysverdenen, der er så klar og ren i lyset, at ingen skygger findes eller dannes. Men til da følger hun hvert menneske og vandrer med dem i deres skyggernes verden, til vi forstår at alt er af lyset og alt er et resultat af lyset, og at intet andet findes i sig selv. Alt mørke og alt i gråt er dannet af mindre lys eller manglende lys og har kun sin mening, for at skabe en silhuet, hvorfra selve lyset kan blænde vores nethinder, så vi intet ser andet end lysets storhed.

Derfor sender Ærkeenglen Zophia de smukkeste stråler af lange lyskanaler ned igennem menneskers bevidsthed, således, at de atter kan se den grå mørke verden, de er på vej ind i og at mørket ikke er. Det er uden liv og indeholder kun mangler og uvidenhed. Der er intet, der kan leve i mørket af sig selv, de lever alle af lyset, men af for lidt lys og derfor oplever de sig selv, som levende af mørke, men det er kun fordi manglen på lyset er så stor, fuldstændigt uden lys, da var de her ikke.

Zophia bærer, mens hun er her blandt os retningsløse mennesker, en række stjerner som er sølvgrå og mægtig store og hver af dem blænder vores syn som den purreste diamant, der skærer sit lys lige igennem al modstand og lukkethed, så når du rammes af Zophias stjernelys vil du altid kunne mærke det og være klar over, at det sker med dig. Du oplever det, som flammende lys eller du mærker det, som varmt lys i dit indre.

Ærkeenglen Zophia er uendelig tålmodig og følger os med evighedens ro gennem livets arbejde, for at nå til kærlighedsporten ind i det guddommelige. Hendes arbejde er, at sende så meget lys ned til de, der formørkes, at de atter får øjnene op for den bevidsthed, at det er kun gennem kærlighedsvejen, vi når frem til befrielse af menneskehedens jordiske liv. Jordens skabelse og menneskelivets rejse, er selve kærlighedsvejen og ved at vandre af kærlighedsvejen kan vi alle nå til kærlighedsporten, som er den port, hvor du har bevidsthed om alle kærlighedsprøvelserne og ikke længere lader dig lokke, til en selvisk handling men udelukkende lever den uselviske kærlighed. Da er du klar til at passere igennem denne verdens kærlighedsport og ind i nye dimensioner af visdom.

Ærkeenglen Sophia bærer på denne verdens dualitet og når du ser hende, kan du se alt, du søger efter. Du ser den unge uskyld og du ser den ældre moderlighed. Du ser barnets naivitet og den voksne kvindes overblik. Du ser det tunge ubevægelige og du ser den lette rummelige, alt er set i hende og derfor ser du også i hendes kvindelige lys Ærkeenglen Michaels maskuline kraft, da de er hinandens supplerende modsætning i en helheds oplevelse.

Zophia bærer dualitetens lys og mørke og går med os både i den lyse verden og i den mørke verden, for at skabe lys i mørket og for at bringe dig mørket, så du kan se lyset og derved bevidstgøres du, om skønheden i alt, at der kun er en skaber og det er lysets skaber. Ved at opleve dualitetens ubehageligheder lærer vi, at der er kun en frelser og det er kærlighedens skaber. Alle andre veje er som blindgyder, der gør ondt og vi vil alle finde tilbage til der, hvor der er velsignelser og glæde og håb om fred og frihed.

For det er der, vi føler os hjemme og hjemme er der, hvor vi kommer fra og hvor vi vender tilbage, når dualitetens rejse er gennemlevet.

Ærkeenglen Zophia går ved din side og vogter dig, så du intet har at frygte, der hvor frygten er størst og der hvor der er mørkest, vil du se alt.

Hun står i fuld bredde og spærrer for den vej, der ser lettest ud, for det nemmeste for dig, er den tunge besværlige vej, der for hvert trin fører dig op til selve inspirationen og som fylder din rygrad med en skarp styrke, der ikke viger for nogen indgriben eller mulighed for at slukke for din klarhed, i at kunne bryde igennem. I den tætteste grå dis er hun din klarhed, der ser alt rent og klart og hun skubber dig blidt fremad, på dine trætte ben efter mange livs hårdt arbejde.

Ærkeenglen Zophia står ved dig i en dyb bordeaux farvet dragt med sin gyldne vandre stav, som bærer stjerne drys i sin kugle og med de sølvfarvede kæmpe stjerner rundt sit hoved, der hvor de er, til den dag hun krones med Gudskronen.

Og i den bordeaux farvede dragt ligger den mørkeblå farve, som en undertone i sin skønhed.

Hendes fødder vandrer tungt i sin lethed, sammen med dig på visdommens rejse.

Hun er her med os, for at vi skal blive bevidste.

Englenes skær glider blødt ned over himmelhvælvingens blå lys

og lader et skær af nænsomt ro,

ligge som et dæmpet tæppe over menneskets tvivl og frygt.

De har kun deres egen verden at frygte,

hviskede englen blidt i det gamle menneskes øre

kærligt svøbt i universets visdom

armedon.com © 2017 Alle rettigheder forbeholdes