I påsken 2008 oplevede jeg en overvældende, magtesløs smerte i mit hjerte.
Det var en overvældende smerte af kærlighed, der ikke var gengældt.
Da jeg i magtesløshed gav efter for smerten, der både var fysisk og psykisk,
brast mit hjerte. Det splintrede, det brast, det knustes, det smuldrede i en
overvældende smerte, og jeg så mit hjerte som det, det var, en meget lille rød
klump. Jeg mærkede, at der i det inderste indre, i min kernes centrum kunne
jeg selv frit vælge.
Der var to mulige valg: Hadet over en kærlighed, der ikke blev gengældt og kærligheden, der elsker uanset hvad.
Jeg valgte kærligheden, og forstod, at jeg har mit frie valg til at elske uanset hvad,
og at kærlighed er fri og uafhængig.
Da oplevede jeg fra mit kærlige hjertes inderste indre en styrke, der er
uovervindelig og en lyksalig lykke, der er uendelig og ubrydelig. Jeg mærkede
at denne kærlighed er frygtløs, og at livet i fuldstændig kærlighed er et liv uden
frygt. Og jeg mærkede den enorme styrke, der ligger i det inderste indre
center.
Da kom freden, en salig velsignet sødmefyldt fred der udfylder alt, er helt stille, mild og så fuldkommen, at den er en velsignelse i sig selv.
Nogle gange skal vore hjerter knuses
Nogle gange skal vi miste alt
Nogle gange skal vi dø
Før vi mærker essensen af livet
Ud af livets essens
Strømmer den varmeste kærlighed
Den fuldkomne fred og frihed
Da mærker vi meningen med livet.
